Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Vor Ven Majoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er tro imod ham? tænkte William. Bør jeg være jaloux paa
min Ven i Graven eller krænket over, at et Hjerte som Ame-
lias kun kan elske en Gang og for evigt ? O, George, George,
hvor lidet forstod Du dog at vurdere den Skat, Du havde
vundet!
Disse Tanker for hurtig gjennem Williams Hoved, idet
han holdt Amelias Haand i sin, medens hun med sit Lomme-
tørklæde skjulte sine Øjne.
— Kjære Ven, sagde hun, idet hun trykkede hans Haand,
hvor De altid har været kjærlig og god imod mig! Se!
Papa vaagner op. De vil gaa hen og besøge Georgy imorgen,
vil De ikke?
— Ikke imorgen, sagde stakkels gamle Dobbin — jeg
har Forretninger.
Han kunde ikke lide at tilstaa, at han endnu ikke havde
set sine Forældre og sin kjære Søster Anne — en Forsømme-
lighed, som jeg er vis paa, at ethvert normalt Menneske vil
dadle Majoren for. Og strax efter tog han Afsked, idet han
opgav sin Adresse for Jos, naar han kom.
Og saaledes var den første Dag til Ende, og han havde
set hende.
Da han kom tilbage til »The Slaughters«, var den stegte
Kylling naturligvis bleven kold, i hvilken Tilstand han spiste
den som Aftensmad. Og da han vidste, hvor tidlig hans Fa-
milie gik til Sengs, og at det vilde være unyttigt at forstyrre
deres Slummer saa silde, maa vi berette, at Major Dobbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
