Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Det gamle Fortepiano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
✓
Blufærdighed og forvirrede, rødmende Frygtsomhed havde veget
Pladsen for en mere ligefrem og modig Anerkjendelse af sit
eget Værd.
— Jeg skammer mig ikke ved at tilstaa det, plejede
Waterloo Sedley at sige til sine Yenner, jeg holder meget af
at være godt klædt, og skjøndt han følte sig helt urolig, naar
Damerne saa paa ham ved Ballerne i Regjeringshuset, og
skjøndt han rødmede og vendte sig forfærdet bort under deres
Blikke, var det hovedsagentlig af Frygt for, at de skulde
gjøre Kur til ham, at han undgik dem, idet han nemlig i det
Hele taget var imod at gifte sig. Men der var ikke saadan
en Laps i Kalkutta som Waterloo Sedley, har jeg hørt Folk
sige; han viste sig fra den flotteste Side, gav de bedste
Ungkarle-Middage og havde det smukkeste Sølvservice paa
hele Pladsen.
At lave disse Veste til en Mand af hans Størrelse og
Værdighed medtog i det Mindste en Dag, af hvilken han
tilbragte en Del med at engagere en Tjener til at varte ham
og hans indfødte Tjener op og til at give Instruktioner til
hans Agent, som klarerede hans Bagage, hans Kasser, hans
Bøger, som han aldrig læste, hans Kister, som vare fulde af
Mango- og Chutneyfrugter samt Currie, hans Shavler, hvilke
han havde medbragt som Præsenter til Folk, hvem han endnu
ikke kjendte, og Resten af hans Persicos Apparatus.
\
Endelig den tredie Dag kjørte han i al Ro og Mag
til London, iført sin nye Vest. Den indfødte Tjener sad
med klaprende Tænder og svøbende sig ind i et Shavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
