Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Vi vende tilbage til den gentile Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
retninger med Familien Scape og altid vare bievne ærlig betalte,
aflagde deres Kort og vare begjærlige efter at komme til at
handle med den nye Familie. De fornemme Tjenere i hvide
Veste, som vartede op ved Scapes Middagsselskaber, Grønt-
handlere, Mælkebønder og andre Handlende aflagde deres
Addressekort og indsmigrede sig hos Kjældermesteren; Mr.
Chummy, Skorstensfejeren, som havde fejet for de tre sidste Fa-
milier, forsøgte at bestikke Kjældermesteren og Drengen under
ham, hvis Pligt det var at gaa ud, oversaaet med Knapper
og med Striber ned ad Benklæderne, for at beskytte Mrs.
Amelia, naarsomhelst hun fandt for godt at spadsere.
Det var en tarvelig Husholdning. Kjældermesteren var
tillige Jos’s Kammertjener og var aldrig mere drukken, end
det sømmer sig at være for en Kjældermester i en lille Fa-
milie, som viser sin Herres Vine et passende Hensyn. Emmy
blev forsynet med en Kammerpige, som var voxet op paa Sir
William Dobbins Landsted: en god lille Pige, hvis Venlighed
og Ydmyghed afvæbnede Mrs. Osborne, som i Begyndelsen var
bange ved den Tanke at have en Tjenestepige til at opvarte
sig, som ikke havde Begreb om, hvorledes man skulde be-
nytte saadan en, og som altid talte til Tjenestefolkene med
den mest hensynsfulde Høflighed. Men denne Pige var til
megen Nytte i Familien, idet hun omhyggelig plejede gamle
Mr. Sedley, som næsten udelukkende holdt sig til sit eget
Kvarter af Huset og aldrig deltog i nogen af de glade Fest-
ligheder, som fandt Sted der.
Der kom mange Mennesker og besøgte Mrs. Osborne.
15
Forfængelighedens Marked. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>