Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Vi vende tilbage til den gentile Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mændene kunde som sædvanlig godt lide hendes ukunstlede
Venlighed og naturlige, nette Væsen. De galante unge indiske
Dandyer, som vare hjemme med Orlov — enorme Dandyer
ere de — med Guldkjæder og Mustacher — som kjøre omkring
i støjende Kabrioletter, ere Stamgjæster i Theatrene og bo’
paa Hoteller i Vestenden — beundrede ikkedestomindre Mrs.
Osborne og kunde godt lide at hilse paa hende, naar hun
kjørte i sin Vogn i Parken, og at faa Tilladelse til at have
den Ære at aflægge hende et Formiddagsbesøg. Selv Swankey
af Livgarden, denne farlige Yngling og den største Laps af
alle de indiske Officerer, som for Tiden havde Orlov, blev en
Dag af Major Dobbin opdaget i en téte-a-téte med Amelia, be-
skjæftiget med paa en meget humoristisk og veltalende Maade a t
beskrive hende den Sport at jage Svin med Spyd, og han talte
senere om en forbandet Officer af Kongens Armé, som altid
hang der i Huset — en lang, tynd, aldrende Fyr med et
løjerligt Udseende — ovenikjøbet en tør Kammerat, som ved
sin rolige Aandsoverlegenhed stillede andre Folk i Skygge.
Hvis Majoren havde været i Besiddelse af lidt mere
personlig Forfængelighed, vilde han være bleven jaloux paa
en saa farlig ung Løve som den bedaarende Bengaler Kaptajn.
Men Dobbin havde en altfor enfoldig og ædelmodig Natur til
i nogen Henseende at nære Tvivl om Amelia. Han var glad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
