Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. I hvilket to Lys gaa ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og nød en af disse lette Slumre, som indfinde sig paa Alder-
dommens Hovedpude.
Den gamle Mand klyngede sig, under sin Sygdom fast til
sin Datter. Han vilde næppe tage sin Kjødsuppe og Medicin
af Andres Hænder end hendes. At pleje ham blev næsten
hendes eneste Livsgjerning. Hendes Seng blev stillet hen i
Nærheden af den Dør, som førte ind til hans Værelse, og hun
vaagnede strax op, saasnart den gnavne Patient gjorde Støj
eller rørte sig paa sit Leje, skjøndt man maa yde ham den
Eetfærdighed, at han laa vaagen mange Timer, taus og uden
at røre sig, fordi han ikke vilde vække sin kjærlige og aar-
vaagne Plejerske.
Han elskede nu sin Datter mere ømt, end han maaske
havde gjort, siden hun var et Barn. Denne enfoldige, natur-
lige Skabning viste sig i sit smukkeste Lys under Udøvelsen
af kjærlige, datterlige Pligter og ømme Kjærlighedsgjerninger.
— Hun træder ind i Værelset saa taus som en Solstraale,
tænkte Mr. Dobbin, naar han saa hende gaa ind og ud af sin
Faders Værelse; et oplivende, kjærligt Udtryk forklarede
hendes Ansigt, naar hun yndefuldt og lydløst syslede om-
kring i Værelset. Naar Kvinder ruge over deres Børn eller
ere beskjæftigede i et Sygeværelse, hvem har saa ikke paa
deres Ansigter set disse yndige, engleagtige Kjærlighedens og
Medynkens Straaler?
En hemmelig Strid, som havde bestaaet i flere &ar, blev
saaledes bilagt i Følge stiltiende Overenskomst. I disse sidste
Timer blev den gamle Mand rørt over hendes Kjærlighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
