- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Tredie Del /
240

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. I hvilket to Lys gaa ud

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lag, og her Enden paa det! Jeg gad nok vide, kjære Læsere,
hvilken Skjæbne der er den bedste: at dø i Velstand og Be-
rømmelse eller fattig og skuffet? At besidde og at blive
nødt til at opgive eller at forlade Livet efter at have spillet
og tabt Spillet? Det maa være en løjerlig Følelse, naar der
en Gang i Livet kommer en Dag, paa hvilken vi sige til os
selv: — Imorgen ville Medgang og Modgang have lige ringe
Betydning for mig; og Solen vil staa op, og Myriader af Men-
nesker ville gaa til deres Arbejde eller til deres Fornøjelser
ligesom sædvanlig, men jeg vil være udenfor Tummelen.
Saaledes kom der en Morgen, da Solen stod op, og alle
Mennesker toge fat paa deres forskjellige Beskjæftigelser og
Adspredelser med Undtagelse af gamle Josef Sedley, som ikke
mere skulde kæmpe med Skjæbnen eller haabe og spekulere,
men flytte ud i en rolig og meget ukjendt Bolig paa en Kirke-
gaard i Brompton ved Siden af sin gamle Hustru.
Major Dobbin, Jos og Georgy fulgte hans Levninger t’i
Graven i en med sort beklædt Karet. Jos kom i den Anled-
ning op til Byen fra Eichmond, hvortil han havde trukket
sig tilbage efter den sørgelige Begivenhed. Han havde ikke
Lyst til at blive i Huset med — under de Omstændigheder;
Læseren forstaar mig nok. Men Emmy blev der og gjorde
sin Pligt som sædvanlig. Hun var nedtrykt af dyb Sorg, men
var snarere højtidelig end sorgfuld. Hun bad til, at hendes
eget Endeligt maatte blive lige saa roligt og smertefrit, og
tænkte, fuld af Fortrøstning og Ærbødighed, paa de Ord,
hun havde hørt fra sin Faders Læber under hans Sygdom, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/3/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free