- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Tredie Del /
268

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Am Rhein

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

smallivede Officerer med gule Mustacher og med to Pence
om Dagen, naar de have fuld Gage. Her fandt Emmy sin
største Fornøjelse og gjorde for første Gang Bekjendtskab med
det vidunderlig Dejlige ved Mozarts og Cimarosas Musik.
Majorens musikalske Smag have vi tidligere hentydet til og
omtalt hans Præstationer paa Fløjte. Men maaske var det
hans Hovedfornøjelse ved disse Operaforestillinger at iagttage
Emmys Henrykkelse, medens hun lyttede til Musiken. En ny
Verden af Kjærlighed og Skjønhed aabenbarede sig for hende,
da hun gjorde Bekjendtskab med disse guddommelige Kom-
positioner — hun, som i enhver Henseende var saa mod-
tagelig, hvor skulde hun kunne være indifferent, naar hun
hørte Mozart? De bløde Partier af Musiken i Don Juan
vakte en saadan Henrykkelse i hendes Hjerte, at hun,
naar hun bad sin Aftenbøn, plejede at spørge sig selv,
om det ikke var ugudeligt at føle saa megen Fryd som
den, hvormed »Vedrai Carino« og »Batti Batti« opfyldte
• hendes blide lille Hjerte. Men Majoren, hvem hun i denne
Henseende raadspurgte som theologisk Baadgiver, (og som
selv havde et fromt og gudfrygtigt Hjerte) sagde, at han for
sit Vedkommende følte sig baade taknemlig og lykkelig over
enhver Skjønhed saavel i Naturen som i Kunsten, og at den
Glæde, vi nyde ved at lytte til smuk Musik saavelsom ved at
se paa Stjernerne paa Himlen eller paa et smukt Landskab
eller et Maleri, var en Velgjerning, for hvilken vi maatte
takke Himlen lige saa oprigtig som for nogen anden verdslig
Velsignelse. Og i Gjensvar paa nogle svage Indvendinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free