Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Fuldt af Forretninger og Fornøjelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om ham. Javel! Naar der var en Anden — men nej —
lader os ikke tale om gamle Tider.
Og hun strøg sig med sit Lommetørklæde med de sønder-
revne Kniplinger hen over sine Øjenlaag.
— Er dette ikke et løjerligt Sted, fortsatte hun, at træffe
en Kvinde, som tilmed har levet i en helt anden Verden? Jeg
har haft saa mange Sorger og lidt saa megen Uret, Josef
Sedley, man har paaført mig saa grusomme Lidelser, at jeg
undertiden har været nær ved at blive vanvittig. — Jeg kan
ikke blive rolig paa noget Sted, men vandrer bestandig om-
kring, rastløs og ulykkelig. Alle mine Venner have været
falske imod mig — Alle. Der existerer ikke i hele Verden
hvad man kalder en ærlig Mand. Jeg var den mest trofaste
Hustru, som nogensinde har levet, skjøndt jeg ægtede min
Mand af Pikanteri, fordi en Anden — men lige meget. Jeg
var trofast, og han traadte mig i Støvet og forlod mig. Jeg
var den kjærligste Moder. Jeg havde kun et Barn, et dejligt
Barn, et Haab, en Glæde, som jeg trykkede til mit Hjerte
med en Moders fulde Kjærlighed, som var mit Liv, min Bøn,
min — min Velsignelse; og man — man rev det fra mig —
rev det fra mig.
Og hun førte Haanden til Hjertet med en lidenskabelig,
fortvivlet Bevægelse, medens hun et Øjeblik skjulte sit
Ansigt i Sengen.
Kognakflasken under Tæppet klinkede imod Tallerkenen,
paa hvilken den kolde Pølse laa. De vare uden Tvivl begge
rørte over saa megen Sorg. Max og Frits stode ved Døren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
