Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Fuldt af Forretninger og Fornøjelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de traf hende, glad syngende i en Musiktime hos Madame
Strumpff.
Da denne Dame var gaaet sin Vej, aabnede Jos For-
retningen paa sin sædvanlige pompøse Maade.
— Amelia, min Kjære, sagde han, jeg har lige haft det
mest besynderlige — ja — Du store Gud! det mest be-
synderlige Eventyr — en gammel Veninde — ja, en højst
interessant, gammel Veninde af Dig, det vil da sige i gamle
Dage, er nylig ankommen hertil, og jeg vilde gjerne, Du
skulde besøge hende.
— Hende! sagde Amelia, hvem er det? Major Dobbin,
vær saa god ikke at brække min Sax.
Major Dobbin svingede Saxen rundt ved den lille Kjæde,
ved hvilken den undertiden var fastknyttet til sin Frues Kjole,
og udsatte‘derved sine egne Øjne for Fare.
—• Det er et Fruentimmer,som jeg ikke kan udstaa,
sagde Majoren arrig; og hvemDe ingen Grund har til
at elske.
— Det er Rebecca, jeg ervis paa, det er Rebecca,
sagde Amelia rødmende og blev meget ophidset.
— De har Ret; det har De altid, svarede Dobbin.
Briissel, Waterloo, gamle, gamle Tider, Sorger, Smerter
og Erindringer gjennemfor Amelias blide Hjerte og foraarsagede
en grusom Ophidselse der.
— Lad mig ikke faa hende at se, fortsatte Emmy, jeg
kunde ikke udholde at se hende.
— Det sagde jeg Dem, bemærkede Dobbin til Jos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
