Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Virkeligheden beholdt Haanden paa Dørgrebet og drejet det
om i samme Øjeblik, - som Dobbin gav slip paa det; og hun
, hørte hvert Ord af den Samtale, som førtes imellem Amelia
og ham.
— Hvilket ædelt Hjerte den Mand har, tænkte hun, og
hvor skammeligt det Fruentimmer leger med det.
Hun beundrede Dobbin, og hun bar ikke Nag til ham,
fordi han havde taget Parti imod hende. Det var aabent Spil
og blev ærligt spillet.
— Ak! tænkte hun, hvis jeg havde kunnet faa saadan
en Mand som ham — en Mand, som baade har Hjerte og
Forstand! Det kunde da have været lige meget med hans
store Fødder!
Og idet hun løb ind paa sit Værelse, fik hun pludselig
en Ide og tilskrev ham en Billet, i hvilken hun bønfaldt ham
om at blive nogle faa Dage — han maatte ikke tænke paa
at rejse — hun kunde være ham til Nytte lige over for
Amelia.
Skilsmissen var overstaaet. Atter gik stakkels Dobbin
hen imod Døren og var gaaet; og den lille Enke, Ophavet til
Alt dette, havde faaet sin Villie og havde vundet sin Sejr og
havde nu frit Lov til at nyde den saa godt, hun kunde. Lad
Damerne misunde hende hendes Triumf.
I det romantiske Øjeblik, da der skulde spises til Middag,
indfandt Mr. Georgy sig og lagde igjen Mærke til gamle Dobs
Fraværelse. Maaltidet blev nydt i Taushed af hele Selskabet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
