Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Amantium Iræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
\
William greb begjærligt efter den og aabnede den skjælvende,
men øjeblikkelig forandrede hans Ansigts Udtryk sig, og han
rev Papiret i to Stykker og kastede det ud af Vognen. Han
kyssede Georgy. paa Panden, og Drengen steg ved Francis’s
Hjælp ud, idet ban tørrede begge sine Øjne med Hænderne.
— Afsted Kusk!
Den gule Postillon knaldede stærkt med Pisken, Francis
sprang op paa Bukken, Skimlerne satte sig i Bevægelse, og
Dobbin kjørte afsted med Hovedet nedsænket paa sit Bryst.
Han ikke saa meget som saa op, da de passerede forbi Amelias
Vindu, og Georgy,#som stod alene tilbage paa Gaden, brast ud
i Graad i alle Folks Paasyn.
Emmys Pige hørte ham atter græde om Natten og bragte
ham nogle Aprikoser til at trøste sig med. Hun blandede
sin Sorg med hans. Alle Fattige, alle hæderlige Folk, alle
Folk i beskedne Stillinger, kort sagt alle gode Mennesker,
som kjendte ham, elskede denne varmhjertede og ligefremme
Mand.
Hvad Emmy angik, havde hun saa ikke gjort sin Pligt?
Hun havde Georges Billede til at trøste sig med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
