Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 HVERT ORD LEVET, FØR DET BLEV TALT
skjel. Den ene er kommet ind i den
selvstændige Tænkning og ind i Refleksionens Spørsmaal
om alle Punkter i den anden Trosartikel og om
Sakramenterne. Der er noget, som han ved, at
han tror med glad, stærk bærende Vished, f.
Eks. Jesu Opstandelse, men ikke f. Eks. Jesu
Nedfart eller la mig si Undfangelsen af den
hellige Aand. Den anden tror alt, som Kirken
bekjender. Han er aldrig kommet til at
reflektere over nogen Forskjel indenfor sin Tro.
Jeg maa efter min Erfaring som Sjælesørger
si: Det kan være, at den første har dybere
og stærkere Liv i Gud end den sidste. Gud kan
gjennem den ofte saa smertelige Tvil og Refleksion
gi Fremskridt. Og det er ofte denne Maade,
Gud maa bruge for at hjælpe sine Prædikanter.
Med Hensyn til Prædikenen er nemlig her
noget ganske særskilt at mærke. Den
uselvstændige Tro, som altsaa omfatter en stor Del
Autoritetstro, er frelsende. Saadanne Kristne —
det kan ikke stærkt nok betones — nyder godt
af hele Frelsen i Jesus Kristus. Intet synes mig
klarere i Guds Ord end det, at alle — i den
gamle og i den nye Pakt — som er omvendte
i sit Hjerte til at søge Guds Naade, har Del i
den hele fulde Frelse. Frelsen blir ikke delt
eller ufuldkommen, fordi om vor Tro er
ufuld-kommen. At en levende Kristen tror meget af
Aabenbaringen, fordi han skal tro det, hindrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
