Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 INDLEDNING OG SLUTNING
En braa Afklipning af Talens Traad er ikke
heldig, men den er at foretrække for den
trættende Udtværen. For ikke at tale om
Prædikanter, der paa det Punkt, da de skulde slutte,
tar fat paa en ny Hovedtanke, som kanske
forlænger Talen ud over Timen. Det er, som om
der efter en Middag med Suppe, Fisk, Fugl og
Dessert tilsidst endnu servertes en solid
Oksesteg. Man er glad i Oksesteg, men for
Anledningen vilde den vække Gru og ødelægge Maaltidet.
Især i en Prædiken af mere belærende
Indhold kan det være bra mod Slutningen at gjenta
kort Prædikenens Hovedpunkter. Men til at
danne den egentlige Slutning passer dog ikke
denne Gjentagelse.
I en rigtig anlagt Prædiken vil ofte det sidste
Led uvilkaarlig falde afsluttende. Dersom
Prædikenen skrider frem med stigende Styrke
saavel i Bevis som i Tilskyndelse og Paavirkning,
saa vil ogsaa det sidste Led være det stærkeste
og egnet til at slaa det sidste kraftige Slag paa
den Nagle, Prædikanten vil ha ind i Tilhørerne.
Det er ganske vist rigtigt og passer bedsf"
for de fleste Talere, at Tonen mod Slutningen
blir roligere og mere afdæmpet. Det er
naturligt, at Talens Strøm mod Slutningen flyder
roligere og bredere. Men dette maa ikke
forveksles med at Talen blir mat og afslappet."^
Den maa beholde sin „verve"1.
1 Fart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
