Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVA D SLA GS PRÆDIKEN SKAL DER HOLDES ? 112
Et andet Sted udtrykker Cicero det saa :
1) Tale bevisende, 2) tale vindende, 3) tale saa
at Viljen sættes i Bevægelse. Ogsaa den gamle
Veltalenhedslærer Quintilian sier noget lignende.
Et Sted sammenfatter Cicero alt hvad han
har at si om Veltalenheden i disse Ord: „Hvad
er Veltalenhed andet end uafbrudt at bevæge
Tilhørerens Sjæl?"
Og vi har, som ogsaa før sagt, meget at lære
af disse gamle, og vi skal anerkjende det og
benytte os af det, om vi end paa den anden Side
maa fastholde den Grundforskjel, som der er
mellem den antike Veltalenhed og den kristne
Prædiken.
De gamle Grækere og Romere havde en fin
og indgaaende Forstaaelse af, hvad en Taler og
en Tale er. Og om end den kristne Prædiken
er organisk vokset ud af Kristendommen og har
andre Livskilder end den gamle Veltalenhed,
saa er den dog en Tale, og de samme Love
underlagt som andre Taler, i Retten og i
Parlamentet.
Ligesom det gjenfødte Menneske fremdeles
er Menneske, saa er den kristelige Retorik
fremdeles Retorik. Ved Retorik forstaaes Læren om
at udtrykke sig, specielt om at tale offentlig.
Man vilde feile meget, om man ved „Retorik"
vilde tænke paa svulstigt og blomstrende
Foredrag. Retoriken er noget langt alvorligere og
dybere. Og om det end er en ensidig Ytring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
