Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191 FORSKJELLIGE TILHØRERE
Hvor ofte har jeg ikke ud af mit Hjertes
Tro sagt: „Vi kommer engang til at takke
Gud ligesaa meget for Lidelserne og Sorgerne
som for Glæderne." Og jeg tænker, mange
Prædikanter i Hjertens Sandhed kan si det.
Forkynderen maa først og fremst selv ha en
virkelig og sand Medlidenhed med den jordiske
Sorg, hvis han skal faa forvandlet den til
Bedrøvelse efter Gud.
Om vi skal lægge mest Vægt paa Syndernes
Forladelse eller paa Hjertets Livssamfund med
Gud, beror dels paa hvorledes Prædikanten selv
har oplevet Frelsen, dels ogsaa paa Tilhørernes
Trang, hvorledes den nærmest fortoner sig. Men
begge maa benyttes. De er jo ikke to Ting,
men bare to Sider af samme Sag.
Den dybeste Kristendom fremkommer uden
Tvil nu som altid hos dem, der i Samvittighedens
Angst og stærke Følelse af Guds Vrede har søgt
Syndernes Forladelse. Da jeg Sommeren 1903
var sammen med Biskop Heuch nogle Dage,
fortalte han mig en Dag om sin Vækkelse — en
braa voldsom Følelse af Synden og Fortabelsen.
Jeg fortalte ham, hvorledes jeg fra Barn af aldrig
havde kunnet slippe Kristus, og hvorledes jeg
var draget nærmere og nærmere, indtil jeg helt
gav mig hen. Da jeg havde fortalt, sa Biskoppen:
„Ja, Deres Vei er den rette." „Nei," sa jeg,
„den Vei, Biskoppen har gaaet, er den bedste.
Kirkens Historie viser, at der er blit de dybeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
