Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORMEN
195
til, i god Forstand, Kunst og Stil. Nogle af
eder kjender vist den gamle Historie om
Kunstneren og Bonden paa Theatret i Athen. En
Kunstner havde gjort stor Lykke hos Publikum
ved aldeles naturtro at efterligne Smaagrisers
Grynten. Det var uimodstaaelig komisk, vakte
ustanselig Latter og bragte Kunstneren stor
Indtægt. En Bonde, som var tilstede, tænkte: „Dette
er ingen Sag at gjøre ham efter, ja endnu bedre."
Bonden optraadte næste Aften paa Scenen med
et Par Smaagriser gjemt under sin Kappe. Han
kløp dem. De skreg. Men — ingen lo. Der
manglede noget. Hvad var det, som manglede?
— Det var Kunst, men det vil si Arbeide.
Og for en Prest koster det ofte mere Arbeide
at forme sin Tale for en Landsens Menighed end
f. Eks. for en Universitetsmenighed. Der er en
ganske mærkelig Ytring af Grundtvig om dette.
Han sier, at han skrev sin Prædiken i en
Lands-menighed, fordi han ellers ikke var sikker paa
at træffe det rette folkelige Udtryk.
Før jeg gaar over til at tale mere om
Prædikenens Form, er der noget, jeg skylder at si.
Det er dette: Saa stærk kan Talerens
Overbevisning, saa intens hans Paavirkning, saa
mægtig kan hans personlige Kraft være, at han ogsaa
med en slet og uhensigtsmæssig Form kan
udrette store Ting. Paa den anden Side er en om
end aldrig saa udmærket Form magtesløs, dersom
den ikke er forenet med personlig Overbevisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
