Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORMEN
199
Ikke gammeldagse forlængst udslidte Udtryk,
ikke unødige Fremmedord eller unorske Vendinger.
Det er et Spørsmaal, om en Prædikant paa
Landet bør opta i sin Prædiken enkelte
pro-vincielle, lokale Udtryk. Dette kan være
hensigtsmæssigt. Men det maa kun gjøres af Prester,
som har havt sit Barndomshjem i Egnen. Ellers
vil det neppe kunne ske naturlig og med
Tilhørernes Tillid. Det vil let bli betragtet bare
som en „Raritet", og det duer ikke.
Idethele-taget maa man være forsigtig med det. Man
kunde komme til at vulgarisere sit Sprog. For
læge Prædikanter, som er opfødt i Egnen, kan
det passe bedre og falde naturligere.
Jeg har endnu ikke talt om at prædike paa
„Landsmaal". Det kan paa enkelte Steder og i
enkelte Situationer være gavnligt. Og jeg tror
ogsaa, det bare er enkelte Prædikanter, som
virkelig kan det. Presten bør ikke tale stivt
Bogsprog, men det virkelige norske Talesprog
og arbeide paa at tale dette smukt og rigtig,
ikke slurvet, og altid saaledes, som det passer
bedst for Sammenhængen og Anledningen,
saaledes som det kan virke bedst.
Det fælles „Landsmaal" for alle Kristne er
Bibelens Maal. Det vil altid gi Prædikenen
Farve og Karakter. Jeg tænker ikke bare paa
Bibelens Udtryk, men ogsaa paa dens Tone og
Stil. Men la det ske naturlig og ubevidst. Der
gives en bibelsk Knoting, som er afskyelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
