Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
FORBEREDELSEN
ubegrænset, som de taler til, dels er de bare
nogle ganske enkelte Undtagelser.
Hvor lang bør Talen gjennemsnitlig være?
— Jeg tænker en halv Time eller vel det, ihvert
Fald ikke meget under, naar det gjælder en
almindelig Høimessegudstjeneste. Da mener jeg
bare selve Talen. Hertil kommer Læsning,
Bønner, Ægteskabslysning. I Bibellæsninger og
Op-byggelser kan man tale noget længer, især i
vakte og interesserte Kredse.
Men man kan ogsaa prædike for kort. Jeg
vil ikke tale om dovne Prester. Men man kan
rent af Vanvare komme til at prædike for kort.
Jeg har en Gang i mit Liv prædiket bare et
Kvarter. Det var i 1904 paa Universitetet og
imod min Vilje. Jeg mærkede først, da jeg kom
ned af Kathederet, at jeg havde været saa kort.
Man maa altsaa passe paa sig selv ogsaa i denne
Henseende. Gamle Prester er udsat for at gjøre
sin Tale for kort, hvis de skriver den, eller, i
Snaksomhed, for lang, hvis de ikke skriver den,
idet de da ikke har Kraft til at slutte.
Det er ikke egentlig heldigt at se paa sit
Uhr, medens man prædiker; men det kan jo for
mange være et nødvendigt Onde. Da maa det
ske diskret og bare én Gang.
Skal Prædikanten skrive sin Tale i Forveien?
— Jeg vil begynde med et Træk, som Achelis
fortæller om Claus Harms. En Prest sa til
ham: „Ikke sandt, Hr. Provst, De skriver dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
