Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - I. Denne Videnskabs Skjebne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Ynde for os! Jo mere vi kunne tiltroe et Legeme en
Art Liv og Livsfølelse, des vigtigere bliver det os.
Intet formaaer at virke saa stærkt paa os, intet at
foranledige saadanne Opofrelser, intet at bevæge os til saa
overordentligen at udvikle og anstrænge vore dybest skjulte
Kræfter, som Drivten til at vedligeholde det og i critiske
Øieblikke at redde det[1]. Endog uden Nydelse af Livet,
uden Glæde i samme, endog for den, der lider af
ulægelige Smerter, eller i det mørke Fængsel for stedse
begræder Tabet af sin Frihed, har Tanken om at være og
leve endnu Behagelighed; til at gjøre Livet ligegyldigt
eller forhadt hører der uimodsigeligen en almindelig
Forstyrrelse af de fineste Føleorganer, en saadan fuldkommen
Fordunkling og Dødgjørelse af den indvortes Sands,
som ikke er muelig hos nogen anden Skabning end
Mennesket. — Saa inderlig og med saadan en Viisdom blev
Kjerligheden til Livet, denne for et tænkende Væsen saa
værdige Drivt, denne Grundstøtte saavel for det enkelte
Menneskes som for det Almindeliges Lyksalighed,
indflettet i vor Tilværelse[2]. Meget naturligt var det altsaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
