Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - I. Denne Videnskabs Skjebne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlængelse, at disse sidste have lokket det større Publicum i
deres Garn. Det er ikke allene interessant, men og et
sandt Bidrag til den menneskelige Forstands Historie, at
see, paa hvor mangfoldige, ofte ganske modsatte Veie,
man haabede at komme i Besiddelse af dette Gode; og
da endog i de nyeste Tider vore Cagliostros og
Mesmere have leveret vigtige Bidrage dertil, saa haaber jeg,
det vil tilgives mig, om jeg forudsender en kort Udsigt
over de, Tid efter anden, forekomne Methoder til at
forlænge Livet, førend jeg overgaaer til min egentlige
Hovedgjenstand.
Allerede i de ældste Tider opstod denne Idee hos
Ægypterne, Grækerne og Romerne, og allerede den Tid
faldt man i Ægypten, Moderen til saa mange selsomme og
grundløse Ideer, — dog denne Gang formodentligen
bevæget dertil af den Usundhed, som Hede og Oversvømmelser
havde udbredt i dette Clima — paa konstige og unaturlige
Midler til at naae dette Maal. Man troede at have
fundet Midlet til Livets Vedligeholdelse i Bræk- og
Svedemidler; det blev tilsidst en almindelig Skik, i det
mindste to Gange om Maaneden at rense sig ved
Brækning, og den Compliment: ”Hvorledes befinder Du
Dig?” kom i dette Land til at hedde: ”Hvorledes sveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
