Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - I. Denne Videnskabs Skjebne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Men ikke nok, at man opbød Chymiens og
Aandernes Riges Hemmeligheder for at forøge vore Dages
Antal; endog Stjernerne maatte benyttes dertil. Det blev
den Tid en almindelig Tro, at Indflydelsen af
Stjernerne (hvilke man dog eiheller kunde tænke sig ganske
ørkesløse) regjerede Menneskenes Skjebne og Liv, at
enhver Planet og enhver af sammes Constellationer kunde
give det deri fødte Væsens hele Existence en vis
Bestemmelse enten til det Onde eller til det Gode, og at altsaa
en Astrolog kun behøvede at vide et Menneskes
Fødselstime og Minut, for at bestemme dets Temperament,
dets Aandsgaver, dets Skjebne, dets Sygdomme, dets
Død, og dets Dødsdag. Dette var ikke allene den
store Hobs, men ogsaa de Tiders største, fornuftigste
og kyndigste Mænds Tro, og man maa falde i største
Forundring over, hvor det var mueligt, at denne
Daarlighed saalænge kunde haandhæve sig, uagtet det ikke er
at
medførte fligt. At han var heftig og grov, det vare
hans Modstandere og Tidens Aand Skyld i. Han var
vel en stor Praler, men et ypperligt Hoved, og det er
bam og slere Chemister vi have at takke for de bedste
chemiske Medicamenters Indførsel i Medieinen. Han
døde efter Nogle i sin Alders 47de Aar. Det var en
naturlig Følge af de mange vovelige rchemiske
Overationer, maaskee ogsaa af bans uordentlige Levemaade.
Han var fra Kloster Einstedel i Helvetien; han havde
reist meget, og iblant andet været i Moskau og
Konstantinopel og døde i Aaret 1341 i Saljborg i
Hospitalet.
B
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
