- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
48

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - II. Undersøgelse af Levekraften og Livets Vedvarenhed overhovedet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

uden det, vi kalde uorganiseret Liv. Her aander intet,
her føler intet; det eneste, man her støder paa, er nogle
Arter Skimmel eller Steenmos, den første, den
ufuldkomneste Grad Vegetation. — Ja endog her viser det
sig, at denne Vegetation for det meste faaer sin
Tilværelse allene ved forraadnet Træ. Altsaa maa ogsaa her
Syiren til organisk Liv nedbringes ved Træ og Vand,
altsaa den Forraadnelse, som avler Liv, ogsaa her forud
være foregaaet; thi uden dette existerer intet Liv i disse
Afgrunde 30). -

Varmen er Levekraftens anden og ikke mindre
velgjørende Ven. Kun den allene er istand til at udvikle den
første Spire til Liv. Naar Vinteren har forsat den hele
Natur i en Tilstand, hvori den synes at være død, saa
behøver kun den varme Foraarsluft at berøre den, og strar
blive alle dens sovende Kræfter derved opvakte igjen. Jo

nær-

30) At Lys dog ikke ubetinget kan hidregnes; at det gjør
Mennesket Skade paa Synet, naar det er alt for
stærkt; det seer man deraf, at ikkun ifuldkommen gode
og sunde Øjne kunne taale Solens Glands, og dog ikke
engang, uden at en smertelig Følelse strax minder
Mennesket at holde op dermed. Reene, hviide,
kalkede VBægge ere ligeledes skadelige for Synet,
allermeest naar det desuden er svagt. De nordligste
Folkeslag i Europa, som leve, saa at sige, imellem Snee,
vave ofte Ondt Ojnene, naar de ikke betjene sig af
saadanne Bevaringsmidler, som indskræke Lysets
Indfald i Synets Organer. At den Soge, helst i hidsige
Febere, Betændelser o. s. v. plejer at opirres ved no-

genledes stærkt Lys, saa at han endogsaa deraf kan
komme til at rase, er bekiendt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free