Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - III. Planternes Livs Vedvarenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Henseende til Livet og Livets Vedvarenhed, og hvor nøie
de støde sammen med hine Ideer.
Vor første Grundsætning var den: Jo større
Summer af Levekraft er og jo mere Fasthed Organerne have,
deslængere vedvarer ogsaa Livet; og nu finde vi i
Naturen, at netop de største, fuldkomneste og meest udviklede
Vexter (altsaa de, man maa antage den storste
Rigdom af Levekraft hos), saa og de Vexter, der besidde de
fasteste og varigste Organer, ogsaa have det længste Liv,
f. Ex. Egen, Cederen, ꝛc.
Aabenbar synes her Legemsmassens Volumen for en
Deel at bidrage til Livets Længde, og dette egentligen
paa følgende tre Grunde:
1) Storrelsen vidner allerede om et større Forraad
Levekraft eller skabende Kraft.
2) St;ørrelsen giver mere Levecapacitet, mere Overflade,
mere Tilgang uden fra.
3) Jo mere Masse et Legeme har, desmere Tid hører det
til, førend de udvortes og indvortes Consumtions- og
Destructionskræfter kunne ødelægge det.
Men vi finde, at en Vext kan have meget faste og
varige Organer, og desuagtet ikke leve saa længe som en
anden med mindre faste Organer. Saaledes lever Linden
unendelig længere end Bosbommen og Cypressen.
Dette fører os nu hen til en, for det organiske Liv
og vor tilkommende Undersøgelse, meget vigtig Lov,
nemlig den: I den organiske Verden befordres Livets
Vedvarenhed ved en vis Grad Fasthed, men forkortes derimod
ved en alt for høi Grad Tenacitet. Vel er det hos
uorganiske Væsener og i det Hele rigtigt, at jo fastere et
Le-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
