Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - V. Det menneskelige Livs Vedvarenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
pladsen, var Actrice i 700 Aar, og viste sig paa
Scenen endnu det 112te Aar. Og Galeria Copiala, som
baade var Actrice og Danserinde, optraadte, 90 Aar
efter sin første Debut, atter paa Theatret, for, som et
Underværk, at complimentere Pompeius. Og dog
var det endnu ikke for sidste Gang. Til Augustus’s
Hæder viste hun sig siden efter endnu engang paa
Skuepladsen.
Et saare ypperligt og vigtigt Bidrag til Historien
om Livets Vedvarenhed i Keiser Vespasians Tider
leverer Plinius os af Skatteregisterne, en fuldkommen
sikker og troværdig Kilde. Het viser det sig, at der i den
Deel af Italien, som ligger mellem Appeninerne og Po,
Aar 76, efter vor Tidsregning, skal have levet 124
Mennesker, som vare hundrede Aar og derover, nemlig
54 mellem 100 og 110 Aar, 57 mellem 110 og 125
Aar, 2 mellem 125 og 130 Aar, 4 mellem 130 og
135, 4 ligeledes mellem 135 og 137, og 3 over 140
Aar. Foruden disse fandtes der endnu i Parma 5
Mennesker, hvoraf de 3 vare 120 og de 2: 130 Aar
gamle; i Piacenza: 1 paa 130 Aar; i Fauentia: en Kone
paa 132 Aar. I en eneste Stad ved Piacenza
(Vellejacium) levede der 10, af hvilke 6 havde opnaaet 110
og 4: 120 Aar.
Ogsaa den berømte Ulpians Mortalitetstabeller,
særdeles over de store Stæder, stemme paa en frappent
Maade overeens med dem, vi forfatte i vore Tider.
Efter dem kan man sætte det gamle Rom og London,
for saavidt Livsprobabiliteten angaaer, ganske paralel
med hinanden.
Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
