- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
155

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - VII. Nøiere Undersøgelse af det menneskelige Liv, dets Hovedmomenter og dets høiere og intellectuelle Fuldkommenheds Indflydelse paa dets Vedvarenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

Mennesket er uden Modsigelse det øverste Lem,
Kronen i den synlige Skabelse, det meest uddannede, det
sidste, det fuldkomneste Product af dens virkende Kraft
den høieste Grad af sammes Fremstillelse, som vore Hine
formaaer at see, vore Sandser at fatte. — Med det,
med Mennesket, endes vor sublinariske Synskreds; det
er den yderste Punct i den sandselige Verden, den Punct,
med hvilken og i hvilken Sandseverdenen grændser til en
høiere, til en ulegemlig Verden. Den menneskelige
Organisation er, saa at sige, et magisk Baand, ved hhvilket
tvende Verdener af ganske forskjellig Natur ere
sammenknyttede med og indflettede i hinanden; — et evigt
ubegribeligt Underværk, en Almagtsindretning, ved hvilken
Mennesket paa een Gang bliver Beboer af tvende
Verdener, af den intellectuelle og den sandselige Verden.

Med Føie kan man betragte Mennesket somtet
Indbegreb af den hele Natur, som et Mesterstykke af al
Sammenfsspielse, som et Væsen, i hvilket alle i den
øvrige Natur adspredt virkende Kræfter, alle Arter,
Organer og Livsforme ere forenede til en heel Bygning,
virke forenede, og paa denne Maade gjøre Mennesket i
egentligste Forstand til en lille Verden (Aftrykket og
Indbegrebet af den større), som de ældre Philosopher
fordum saa ofte kaldte det.

Dets Liv er det meest udviklede, dets Organisatlon
den fineste, den fuldkomnest uddannede, dets Safter og
Bestanddele de meest forædlede og meest organiserede, og
dets intensive Liv, dets Selvconsumtion desformedelst
ogsao den stærkeste i Naturen. Det har følgeligen fleest
Berhrelsespuncter for alt, hvad der i Naturen omgiver

det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free