- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
167

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - VII. Nøiere Undersøgelse af det menneskelige Liv, dets Hovedmomenter og dets høiere og intellectuelle Fuldkommenheds Indflydelse paa dets Vedvarenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

167

hurtigste Selvconsumtion og der altsaa og skulde
nyde det korteste Liv, alligevel saa overhaands
mærkeligen, i Henseende til Livets Længde,
overgaaer alle Classer af de fuldkomnere Dyr, som have
en lige Størrelse, lige Organisation og en lige
Standspunct i Skabelsen med det?

Det er bekjendt, at det netop er de ufuldkomnere
Organisationer, der have den meste Varighed eller dog
ere meest seilivede. Mennesket, som den
allerfuldkomneste Skabning, maatte følgeligen, i denne
Betragtning, staae langt under de øvrige. Fremdeles er det
oplyst ved de forestaaende Undersøgelser, at jo flere
Livsfornødenheder et Dyr har, des mere precair og des kortere
er ogsaa dets Livs Vedvarenhed. Uimodsigeligen har
Mennesket fleest af disse Fornødenheder, — altsaa her
en ny Aarsag til en kortere Vedvarenhed. Ligesaa er der
ogsaa ovenfor blevet viist, at Generationsacten er hos
Dyrene den høieste Grad Selvconsumtion, og at denne
ganske øiensynligen forkorter deres Livs Vedvarenhed.
Ogsaa heri besidder Mennesket en udmærket
Fuldkommenhed, og foruden dette gives der endnu hos Mennesket en
anden og ny Art Frembringelse, nemlig Aandens
Forretning eller Tænkeforretningen: dets Vedvarenhed maatte
følgeligen herved lide endnu mere.

Altsaa lader der sig spørge: Hvad er da Aarsag til,
at Mennesket, ogsaa i Henseende til sit Livs Vedvarenhed,
har saadant et Fortrin?

Jeg troer at have fundet denne Aarsag i folgende:
I. Menneskets hele Cellevæv, eller Grundfibrene, er af

langt finere og blødere Textur end hos Dyrene af de
Ä sam

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free