- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
176

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - VII. Nøiere Undersøgelse af det menneskelige Liv, dets Hovedmomenter og dets høiere og intellectuelle Fuldkommenheds Indflydelse paa dets Vedvarenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

den høieste Grad Kraftyttring og Livsconsumtion. Det
samme sinder ogsaa Sted ved den høieste Grad
Melancolie og Sjeleangest; thi dette Slags Sygdom
sløvgjør de ædleste Organer og fortærer Kræfterne. Men
i Mellemtilstanden, der nemligen, hvor Fornuften ikke
fattes aldeles, hvor der kun har indsneget sig en
urigtig Idee, en falsk, men undertiden høist behagelig
Forestillingsmaade, der kan den physiske Nytte af Fornuften
stedse vedblive, om end den moralske skulde have tabt en
temmelig Deel af fin Tilværelse. Ja, et saadant
Menneske er ofte at ansee som en behagelig Drømmer, paa
hvilken de ellers sædvanlige Fornødenheder,
Bekymringer, Ubehageligheder og andre for Livets Vedvarenhed
skadelige Indtrykke, (selv endog de Physiske Sygdomsaarsager,
som Erfaringen lærer) aldeles ikke have Magt til at virke;
som en Sværmer, der i sin selvgjorte Verden lykkeligen

henlever sin Tid, og altsaa har langt mindre Destruction

og Livsconsumtion end andre Mennesker. — Dertil kom-

mer endnu endeligen, at de Mennesker, der omgive og
pleie den Forstandssvage, som ikke har Fornuft nok til at
sorge for sig selv, ikke allene tænke for ham, men og, saa
at sige, laane ham deres egen Fornuft. Han
vedligeholdes altsaa dog ved Fornuft, det være sig nu enten ved
hans egen eller ved fremmed Fornuft 68).

Ottende

6 8) Denne hele Rajsonnement er mig alt for siin, saa 8
jeg bliver svinglende, naar jeg vil forsege at fatte,
hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free