- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
209

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Theoretiske Deel - IX. Undersøgelse af forskjellige nyere Methoder til at forlænge Livet, og Bestemmelse af den eneste muelige og for det menneskelige Liv passende Methode af dette Slags

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209

hentrække dertil. Vi finde nemligen, at man i de hede
Lande, hvor den varme Luft stedse holder Huden aaben
og gjør Uddunstningen af Legemets Bestanddele langt mere
vedholdende, tager sin Tilflugt til bestandigen at gnide
Huden med Salve og Olie, og derved virkeligen at tilstoppe de
flygtige og vandagtige Dele Uddunstningsveiene. Man
føler derved en sand Styrkelse, ja det synes i et saadant Clima
nødvendigt, for at hindre den hurtige Consumtion, som
den yderst stærke Uddunstning foraarsager. Men det er
ogsaa blot i et saadant Clima, at dette er anvendeligt;
thi i vort Clima, hvor Luften selv for største Delen
betræder des ige for Huden stoppende Midlers Plads, er det
nødvendigere at sørge for at befordre Uddunstningen, end
for end mere at hemme den.

Endnu maa jeg tale et Par Ord om eet ganske nyt
Experiment tilf at forlænge Livet, og som blot bestaaer i det
intensive Livs Formerelse. Man beregner nemligen
derved Livets Længde, ikke efter Levedagenes Antal, men
efter Anvendelsen eller Nydelsen deraf, det er, man
troer, at man ved i en bestemt Tid at nyde eller gjøre
dobbelt saa meget som en anden, ogsaa har levet ligesaa
længe som en anden i dobbelt saa lang en Tid. Men
hvormeget jeg end i og for sig selv respecterer denne
Methode, naar den bestaaer i en ædel Virksomhed og er
Følgen af en fyrig og virksom Aand, og hvor stærkt jeg
end føler det Indbydende, denne Idee, med Hensyn til
vort Livs Ubestandighed og Uvished, virkeligen har: saa
maa jeg dog tilstaae, at jeg ikke indseer, man derved
kan opnaae sit Formaal, kort, at jeg holder denne
Regning for falsk. — Da denne Mening har fundet saa

O mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free