Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - I. Midler, der forkorte Livet - 7. Sjelsstemning og Lidenskaber, der forkorte Livet. - Ondt Lune. - Alt for stor Arbeidsomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
desværre gjør man sædvanligen netop det Modsatte. Vi
ville ikkun nævne tvende af de almindeligste Slags Frygt,
Frygten for Uveir og for Spøgelser. 4?) Hvo, der
har disse to, han give Afkald paa Livets Rolighed.
Nattetiden, saa viseligen ved sin Dunkelhed bestemt til
vederqvægende Hvile, er for ham Signalet til den
piinagtigste Urolighed. Naar andre nyde den rolige og søde
Søvn, saa lytter han med Skjelven og Modløshed efter
enhver Lyd, saa sveder han uophørligen Angestens Sveed
og er om Morgenen mødigere, end han var, da han
lagde sig. Sommerens glædelige Tid tjener ikkun til at
forøge hans Angest og Skræk, og enhver yndefuld Dag
medfører hos ham tillige Ideen om Uveir og altsaa og en
bange Forventning.
Man kan letteligen slutte sig til, hvad for en
skadelig Indflydelse en saadan uafladelig Angest maa have
paa Livets Vedvarenhed. Frygt er en bestandig
Krampe, den sammentrækker alle de smaa Kar, hele Huden
bliver kold derved, og Uddunstningen hemmes aldeles.
Alt Blodet samler sig i de indvortes større Kar, Pulsen
standser, Hjerter bliver unaturligen opfyldt og kan ikke
bevæ-
147) For begge Dele ville nu Færre og Færre være bange,
da man mere og mere lærer Naturbegivenheder at
kjende, og da Overtroe mere og mere sættes i sit rette
Lys. Man kan af det hos os ideligen aftagende Tal af
dem, der ere bange for Spøgelser og for Uveir, med
temmelig Rigtighed slutte sig lil den jævnligen
sremgaaende Oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
