Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - I. Midler, der forkorte Livet - 9. Ørkesløshed. - Uvirksomhed. - Kjedsommelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Kjedsommeligheden er, saavel physisk som moralsk
betragtet, en meget farlig Tilstand. Weikard *) har
givet os Exempel derpaa i et Barn, hvis Forældre
vare meget fattige og maatte fortjene deres Brød med
Daglønnerarbeide, og hvis Skjebne, lige fra det kom
til Verden, bestandigen havde været Kjedsommelighed.
I Fyrstningen lode Forældrene det stedse henligge i
Vuggen, hvor det tilbragte Tiden med at betragte sine
Hænder og Fødder. Da det blev større, holdt man
det bestandig indspærret i et Hønsehuus, hvor der
netop var saa stor en Aabning, at det til Nød kunde
kige ud derigjennem. Hvad var Følgen deraf? Barnet
forblev endog voxent dumt og sky, det havde ingen
Forstand og kunde neppe tale. 137)
Ja, Virkningerne deraf ere endog væarre endnu.
Hos et melancolskt Temperament er Kjedsommelighed
allene i Stand til at bringe det til Selvmord. En
tor
længes efter en Forandring af denne Tilstand, og der
egentligen paafører den hypocondriske Sindsstemming.
*) I et Værk, der vrist vil ooerleve en Mængde af sine
Medbrødre, og som her fortjener den største
Anbefaling: Weikards philosophischer Arzt.
Hufeland.
137) Det anførte Barn har allerede været berøvet de
sædvanlige Indtryk paa dets Sandser uden at blive
keedsommelig derover; thi denne Sindsstemning
forudsætter, at man allerede veed, hvad der er bedre. Den, der
er dum og skye, og den, der ingen Forstand har, og
neppe kan tale, den kan ikke siges at spore Keedsomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
