- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
391

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - II. Midler til at forlænge Livet - 4. Afholdenhed fra Nydelsen af den physiske Kjerlighed i Ungdommen og uden for Ægtestanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391

med Fornuft, kan blive en Syire til den meest
ophøiede Dyd, til den største Heroismus, denne Drivt er
nu nedsjunken til phantastisk Følsomhed, ja endog til
den blotte dyriske Nydelse, til en Nydelse, som man
mangen en Gang for Tiden tilfredsstiller indtil
Væmmelse; den Kjerlighedsaffect, som hisset var et Værn
for Dyden, er hos os bleven Kilden til de tøilesløseste
Udsvævelser; Afholdenheden, visseligen den tryggeste
Grundvold for en fast og mandig Caracteer, er bleven
en Latterlighed og ansees nu som et gammeldags
Pedanterie, og det, der skulde være Belønning, den sidste
og sødeste Belønning for overstaaede Farer og
Møisommeligheder, det er nu en Blomst, som enhver
Dreng plukker paa den alfare Vei. Hvorfor lagde
Naturen denne Længsel efter Forening, denne almægtige
og uimodstaaelige Kjerlighedsdrivt i vort Bryst?
Sandeligen ikke for at spille Romanroller og sværme
omkring i digterske Extaser, men for at knytte et fast og
uopløseligt Baand imellem tvende Hjerter, for at
lægge Grunden til en lykkelig Generation og ved
dette fortryllende Baand at forbinde vor Existence med
den første og helligste af alle Pligter. — Hvor godt
var det dog, om vi heri igjen vilde nærme os den
gamle Skik, og ikke tænke paa at afplukke Frugterne,
förend vi havde saaet, hvad vi vare pligtige at udsaas!
Man hører nuomstunder saare meget tale om
Kraft og Kraftmennesker. Men jeg troer intet deraf,
saalænge jeg ikke seer, at de have Kraft nok til at være
afholdne og undertvinge deres Lidenskaber; thi dette
er, Fornuftens Triumph, og derhos det eneste Tegn
paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free