Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - II. Midler til at forlænge Livet - 6. Søvnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
om Natten, thi to Timers Aftenssvn for Midnat er
gavnligere for Legemet end fire Timers Søvn om
Dagen. Mine EGrunde ere følgende:
Den 24 Timersperiode, søm ved Jordklodens
regelfaste Omdreining ogsaa bliver alle dens Beboere
til Deel, udmærker sig især i Menneskets physiske
Oeconomie. Denne bestandig harmoniske Periode
yttrer sig i alle Sygdomme, og ligesaa blive alle
andrsaa førunderlig punctuelle Terminer i vor physiske
Historie i Grunden bestemte ved denne specielle 24
Timersperiode. Den er, saa at sige, Eenheden i vor
naturlige Chronologie. — Nu erfare vi, at jo mers
denne Periode ved Dagens Slutning nærmer sig sim
Ende, des stærkere og hurtigere bliver ogsaa
Pulsslaget, ja vi fornemme endog paa den Tid en virkelig
feberagtig Tilstand, den saa kaldte Aftenfeber,
hvilken intet Menneske er befriet for. Høist
sandsynligviis bidrager den nye Chylus’s Indtrædelse i Blodet
noget dertil. Dog er det ikke den eneste Aarsag, thi
vi forefinde ogsaa det samme hos Patienter, der ingen
Naring tage til sig. Men mere Deel deri har sikkert
Solens Fraværelse og den dermed forbundne
Revolution i Atmosphæren. Imidlertid er netop denne lille
Feber Aarsag i, at de nervesvage Mennesker føle sig
mere skikkede til Arbeide om Aftenen end om Dagen.
Desbehøve en konstig Irritering for at blive
drivtige, og Aftenfeberen erstatter her Manglen af
Vinen. Men man indseer letteligen, at dette er en
unaturlig Tilstand. Folgerne deraf ere de samme som
of enhver anden Feber, Mødighed, Søvn og Crisis
vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
