- Project Runeberg -  Konst at forlænge det menneskelige Liv /
480

(1800) [MARC] Author: Christoph Wilhelm Hufeland Translator: Johan Werfel With: Johann Clemens Tode
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - II. Midler til at forlænge Livet - 13. Sjelero. - Tilfredshed. - Sjelsstemninger og Sysselsættelser til Livets Forlængelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480

ge VBandrers største Vederqvegelse: agter man eder end
ikke som høiere Dyder, saa maa man dog betragte eder som
uundværlige Fornødenheder i dette jordiske Liv, og af
Kjerlighed til sig selv søge at blive stark i eder, om man end ikke
gjør det af Kjerlighed til den Usynlige. — I denne
Betragtning kan man endog sige, at selv Religionen
bliver et Middel til at forlænge Livet. Jo mere den
undertvinger Lidenskaberne, jo mere Selvfornegtelse og
Sielero den forskaffer Mennesket, og jo mere
indlysende den gjør hine styrkende Sandheder, des mere
tjener den ogsaa til at formere Menneskets
Levedage. 23 8)
Ogsaa er Glæden et af de største Livspanaceer.
Man indbilde sig ikke, at der, til at opvække den, stedse
udkræves sære udsøgte Leiligheder, egentlige lykkelige
Til-

23 3) Haab er ogsaa den eneste Sindsbevægelse, som
man bør opvække hos den Syge, nemligen Haab om
at komme sig af Sygdommen, saafremt den
medfsører Fare eller truer at vare længe, og man har Grund
til at formode, at man dog kan faae Magt med hans
Tilfælde. Det er en sød Tilstand, som den saaledes
ved et godt Haab vedergvægede Patient er i, og den
Læge, som forstaaer ret at underholde dette Haab,
uden at Udfaldet beskjæmmer ham, har i
Almindelighed det bedste Held. Og vel det Menneske, som
lever saaledes, at han har saa lidet, som mueligt,
og blotte Svaghedssynder at bedreide sig, saa at han
roligt kan see sit Endeligt imøde, og altid være færdig
til at tage Afskeed fra Verden, uden først at samle
Synd til Synd, og vente at have saalænge Tid endnu,
at han kan afsone dem formedelst en god Vandel! ö6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 20 17:55:16 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlaenge/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free