Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den Practiske Deel - II. Midler til at forlænge Livet - 16. Sygdommenes Forebyggelse og fornuftige Behandling. - Kundskab om den svageste Deel, om de forskjellige Sygdomsanlæg, der gives, og om disses Behandling. - Det rette Brug af Medicin og Læge. - Huus- og Reise-Apothek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
Regler for Curene ere allene Resultater af Medicinen.
Og føie vi hertil, at den, der skal fortjene Navn af
Læge, maa ikke allene kunne overskue disse Midlers
Forbindelse med Sygdommenes Aarsager, men ogsaa
den hele Række af Slutninger og Grunde, af hvilke
Ideen om disse Midler endeligen faaer sin Tilværelse,
kort, at han maa være i Stand til selv at opfinde disse
Midler, saa sees der tydeligen, at den egentlige Medicin
aldrig kan blive nogen Eiendom for det større
Publicum. 142)
Den
242) Medieinske Folkeskrifter have, naar de ellers ere
grunbede og anvendelige, den dobbelte Nytte, at
Lægfolk derved oplyses i Henseende til mangfoldige
Kurmethoder og Lægemidler, og derved deres Tillid og
Kjerlighed til de virkeligen unyttige og mislige undergraves og
odelægges, deres Frygt og Afskye for de nyttige, sikkre
og velgjørende ikke længere finder Sted, saavelsom at de
gjsres bekjendte med de nyeste og probate, som de ikke
endnu havde regnet med til deres Huusapothek. Denne
Oplysning kommer dem ogsaa tilgode, naar de ville føle
en ordentlig Læge paa Tænderne, om han tilbørligen
veed Beskeed med de nyeste Forbedringer i sin Videnskab,
og om han overalt gaaer frem efter sunde
Grundsætninger, og fornemmeligen om han er en kyndig, rational
eller fornuftig Læge, eller om han er en
hemmelighedsfuld, en despotisk, eller en empirisk Medicus eller
Chirurgus. Det er vist, at man neppe kan troe den, der
undslager sig for i et og alt at gjøre sine Patienter
Regnskab, for hvorledes og hvorfor han lagter at kurere
dem. Men den anden og større Nytte, som slige
Skrifter, forudsat at de ere brugbare, kunne have, er denne:
gt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
