Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Overdragelse af ophavsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
hvilket omfang det kan være rimeligt og praktisk at give hjemmel
for sådanne tvangslicenser, skal iøvrigt ikke optages her. Dog skal
bemærkes, at jo videre man udstrækker tvangslicensernes område,
des svagere bliver ophavsmandens stilling og konsekvent også dens
stilling, der erhverver ophavsret.
26. Hvad angår overdragelsesretshandlen (IV7) kommer de almin-
delige regler om sådanne til anvendelse. Den må efter sit begreb
gå ud på nu ved selve overdragelsen at overføre ophavsret til er-
hververen. Sådan overdragelse forelå ikke i tilfældet U. 1919.638 H.,
hvor kontrakten hjemlede pligt for ophavsmanden til at give 2
grammofonselskaber forhåndsunderretning om premierer m. m.,
hvorefter selskaberne senest 8 dage efter de pågældende premierer
skulle meddele, hvilke arbejder med tilhørende musik de ønskede
at optage til fonogrammatisk reproduktion og udnyttelse. Denne
kontrakt „hjemler ikke de indstævnte andet og mere end en ret
til efter begæring og mod betaling af det i § 2 nævnte vederlag
at få den i overenskomsten omhandlede eneret overdraget“, altså
en blot obligatorisk ret. Det er derfor også uden føje, når denne
dom af Torben Lund I s. 100 påberåbes til støtte for en ekstinktiv
erhvervelse af ophavsret for en erhverver nr. 2, der i god tro er-
hverver og udnytter retten.
Overdragelsen er principielt formfri. Den kan ske skriftligt eller
mundtligt, udtrykkeligt eller stiltiende, mod vederlag, køb, bytte,
interessentskab m. m. eller uden, som gave. I sagen U. 1948.106 H.,
hvor der iøvrigt kun forelå uklare mundtlige aftaler om udgivelse
af en bog, var der reserveret ophavsmanden, der var en af tre inter-
essenter i udgivelsen, et forfatterhonorar på 15 % af bogens bog-
ladepris, medens overskudet skulle deles lige mellem interessenterne.
Ved underskud skulle der ikke beregnes forfatterhonorar, men
iøvrigt skulle dette ligeledes deles lige. Ophavsretten var ikke her
indskudt i eller på anden måde overdraget interessentskabet.
Om stiltiende overdragelse sker må bero på omstændighederne.
Når ophavsmanden overgiver fx. et digt med dedikation, et por-
træt til den portrætterede dame o. s. v., følger ophavsretten ikke
med, erhververen får ejendomsret over originaleksemplaret. På
samme måde forholder det sig med afsendelse og modtagelse af
breve. Brevskriveren afstår ikke sin eventuelle ophavsret ved at
sende brevet til modtageren, der kun bliver ejer af brevet. Køb af
private breve og brevsamlinger kan ingensinde overføre ophavsret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0045.html