97 ved, at værket deles i en række afsnit, der offentliggøres over en periode nr. efter nr. (føljetonret, serial rights). Herved bliver mu- ligheden for skadelig indvirkning på salget af værket som bog mindre. P. d. a. s. kan værket ikke offentliggøres i sin helhed un- der eet som „føljeton“ , blot fordi der i udgaven medtages et par sider af en anden bog. I så fald gælder de almindelige regler. 50. Også værkets optagelse i en udgave af ophavsmandens sam- lede eller udvalgte værker, der skal offentliggøres, medens for- lagskontrakten endnu er løbende, har givet anledning til tvivl. Her skal værket udgives i bogform omend sammen med ophavs- mandens øvrige produktion. Den, der køber de samlede værker, vil normalt ikke købe de enkelte værker i særudgave, og en sam- let udgave kan derfor skade afsætningen af særudgaverne. P. d. a. s. er ophavsmanden interesseret i en udgave af samlede eller ud- valgte værker både af økonomiske og af ideelle grunde. Der er derfor i N. F. § 14, stk. 2 fastsat følgende: „Når der er gået fem- ten å r 1) siden udgivelsen af første oplag, har forfatteren ret til at medtage værket i sine samlede eller udvalgte arbejder. Udgivelsen af disse skal tilbydes forlæggeren eller, hvis forfatterens forskel- lige værker er udgivet af forskellige forlæggere, den, der må be- tegnes som hans hovedforlægger.“ Det vil i reglen være klart, hvem der er hovedforlæggeren, idet det gensidige afhængigheds- forhold mellem parterne motiverer, at ophavsmanden rent fak- tisk bliver hos sin forlægger, sålænge denne opfylder sine for- pligtelser. I tvivlstilfælde må spørgsmålet afgøres ved retten, når 2 eller flere forlæggere kræver sig anerkendt som hovedforlægger. ') Ifl. den tyske forlagslov § 2, stk. 3 har ophavsmanden ret til al medtage et værk i en samlet udgave, når der er gået 20 år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket værket er udkommet. Allfeld oplyser III s. 31, at udkastet ikke inde- holdt en sådan regel, derim od var der til § 2, stk. 1 (forbudet m od ophavsm an- dens m angfoldiggørelse m. v., sålænge forlagskontrakten løber) foreslået fø l- gende tilføjelse: „ . . . dies gilt auch von der Vervielfältigung und Verbreitung in einer Gesamtausgabe oder in einem Sammelwerke.“ I komm issionen blev det udtalt: „. .. es sei unbillig, dass der Verfasser für immer der M öclilichkeit ver- lustig gehen solle, eine Gesamtausgabe seiner W erke ohne Genehmigung der einzelnen Verleger zu veranslallen; auch sei es literarisch von Wert, wenn die Gesamtausgabe von dem Schriftsteller selbst besorgt würde.“ Dette Standpunkt vandt komm issionens flertal, hvorfor lovbestemmelsen kom til. Ifl. lovens § 4 er forlæggeren ikke berettiget til at benytte et værk i en samlet udgave, dette uan- set om denne alene skulle omfatte ophavsmandens hos ham udgivne værker, Alljeld III s. 36. F orlagsretten 7