Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIII. Overdragelse af opførelsesret
- Ad I. Sceniske værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
heden af at bringe andre værker til opførelse kan føre til udsættelse
på udsættelse, og for dette teater særlig at alle tre kunstarter kæm-
per om plads på scenen til prøver og opførelser. Derfor er det rime-
ligt, at ophavsmanden kommer til at stå frit, når den nævnte frist
er udløbet.
Ved overdragelse af opførelsesret til direktører ved privatteatre
aftales i reglen udtrykkeligt, at erhververen har pligt til at bringe
værket til opførelse som aftenforestilling, således de normalformu-
larer, der benyttes af teaterforlæggerne. Det bestemmes tillige ofte,
at premiere skal ske inden en vis dag. Overdragelsen af opførelses-
retten er tidsbegrænset, sædvanligvis således at den sker for 2 på
hinanden følgende sæsoner. Stykket når eventuelt ikke at blive ud-
spillet i den sæson, hvori det bringes til opførelse, og begge parter
er interesseret i, at genoptagelse kan ske i næste sæson. Benyttes
formularen ikke, således hvor overenskomst sluttes direkte mellem
ophavsmand og direktør, og er i sådan overenskomst intet sagt om
pligt til opførelse, er denne underforstået, når en udelukkende,
tidsbegrænset ret overføres, og ophavsmandens vederlag er sat i
forhold til spilleindtægten. Undladelse af at opføre stykket i til-
fælde, hvor erhververen har pligt hertil, er kontraktsbrud og med-
fører erstatningspligt.
Pligten til at opføre stykket er opfyldt, når stykket er opført een
gang (premiere). J. Kohler antager s. 350, at een opførelse er nok,
når stykket falder fuldstændigt, fiasko, men at stykket „bei zwei-
felhaftem erfolge“ skal opføres flere gange, fordi en endelig dom
først herefter kan fældes, man regner i praksis med 3 opførelser.
Uanset at det undertiden hænder, at et stykke „spiller sig op“, må
det dog antages, at teaterdirektøren alene har bestemmelsesretten,
når stykket er bragt til opførelse. Hans økonomiske risiko er meget
stor, og ingen af parterne har interesse i, at stykket spilles for
tomme huse. Undertiden stiftes ved kontrakten en videregående
opførelsespligt for erhververen, enten således at han forpligter sig
til at spille stykket et vist antal gange som minimum (en meget
farlig klausul), eller således at antallet af opførelser er afhængig
af spilleindtægten, pligten ophører, når spilleindtægten går under
et vist minimum. Stykket må ikke benyttes til eftermiddagsfore-
stillinger, forinden det er spillet som aftenforestilling.
Til behørig opfyldelse af opførelsespligten hører, at værket først
bringes for offentligheden, efter at indstudering har fundet sted med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0240.html