- Project Runeberg -  Forlagsretten /
253

(1951) [MARC] Author: Hartvig Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Overdragelse af opførelsesret - Ad II. Musikværker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253 politibevilling. Til gengæld betaler Koda til den kulturelle fond 10 % af sin bruttoindtægt. Bortset fra indtægterne fra statsradiofonien og biografteatrene afregnes Koda’s indtægter til medlemmerne, efter at afgiften til Den kulturelle fond, administrationsudgifterne og udgifterne til forskellige understøttelsesfond er afholdt, i visse beløbsgrupper, som svarer til lige så mange arter af musikudførelser: Koncertmusik I (musik udført ved koncerter), Koncertmusik II (restauranter), Populær musik (ny vise- og sangdansemusik), Underholdnings- musik (ældre underholdningsmusik på restaurant) og Varietému- sik (musik knyttet direkte til varietéoptræden). Fordelingen finder sted på grundlag af det indsendte programmateriale og den tarif- værdi, som er tillagt hvert musikstykke.1) Koda modtager hvert år fra de udenlandske organisationer det honorar, som tilkommer danske komponister for udført dansk musik i det pågældende land. Disse honorarer afregnes fra Koda videre til komponisterne uden nogen administrationsudgift. Koda består af en fast kærne, uden om hvilken en række inter- essegrupper har sluttet sig. Kærnen udgøres af de tre ovennævnte organisationer, og hertil kommer de såkaldte „tilsluttede“ med- lemmer og de „interessebeskyttede“ . De sidstnævnte omfatter be- gyndere af faget indenfor den populære musik, og de „tilsluttede“ er såadanne skabende kunstnere, der vel er længere fremme i „fa- get“ end de „interessebeskyttede“ , men dog ikke opfylder de be- tingelser, som stilles for at blive medlemmer af de to førstnævnte organisationer. At musikforlæggerne er tilknyttet Koda har sin årsag deri, at de skabende kunstnere ikke kan undvære forlæggerne til at udgive og distribuere deres værker, og for at sætte forlæggerne i stand til at løse denne opgave bedst muligt får de en andel af de indtægter, kompositionerne giver på de forskellige områder. Det er ikke alene en ordning, der gælder indenfor Koda’s område, men dette er et internationalt princip, der er gennemført i samtlige Koda tilslut- tede udenlandske selskaber. Ved forlægger (originalforlægger) forstås en person, institution 1) Der er dog sket en vis forskydning og forenkling indenfor afregningsgrup- perne, der nu er reguleret som følger: 1) radio, 2) koncert, 3) underholdnings- musik, musik udført på restauranter og lign. steder og 4) tonefilmmusik. Ved koncertm usik forstås den musik, der udføres fra en koncerttribune. Varieté- musik er henført under gruppe 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free