Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
soin hans Følelse med en sjælden sikker Takt
foreskrev ham.
I Skolen for Lovkyndighed var det hændt ham
at begaa Ting, der tidligere havde forekommet ham
yderst gemene og som i næste Øjeblik havde
indgydt ham en Følelse af dyb Modbydelighed for sig
selv. Senere, ved at bemærke, hvorledes ogsaa
højtstaaende Personer kunde begaa den Slags Ting,
uden at anse dem for slette Handlinger, bleve de vel
ikke derfor til gode Gjerninger i hans Øjne, men han
slog dem kun rent ud af sine Tanker og lod sig ikke
i mindste Maade genere ved Erindringen om dem.
Etter at være bleven juridisk Kandidat og have
faaet Penge af Faderen til at ekvipere sig for,
bestilte Ivan Ilitsch sig nye Klæder hos en af Byens
første Skrædere, hængte en Medaljon med Indskriften
„respiee finem" ved sin ührkjæde, tog Afsked med
sine foresatte, spiste til Middag med Kammeraterne
hos Donon, hvorpaa han med en nymodens Kuffert
fuld af Linned, Klæder, Barber- og
Toilet-Gjen-stande samt Rejseshawl — altsammen bestilt og
kjøbt i Byens første Etablissementer — afgik til en
By i det indre af Landet i Egenskab af Sekretær
hos en Gouvernør, en Post, som hans Fader
havde skaffet ham.
I Gouvernementsbyen var Ivan Ilitsch ikke
længe om at indrette sig en lige saa fri og
behagelig Stilling, som den, han havde indtaget i
Skolen for Lovkyndighed. Han passede sit Embede
og havde hurtig Fremgang i Tjenesten, samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
