Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
syv Rudere paa Haanden. Makkeren meldte: ingen
Trumter og kom to Gange i Ruder. Hvad kunde
man saa forlange mere? Det maatte jo oplive og
forfriske én; der var al Udsigt til at gjøre
Modparten Slem. Men paa én Gang mærker Ivan
Ilitsch denne nagende Smerte, denne bitre Smag i
Munden, og det forekommer ham saa besynderligt,
at han paa samme Tid kan glæde sig til Slemmen.
Han ser over paa sin Makker Michael
Michäj-lovitsch, som yderst sangvinsk sidder og slaar i
Bordet for hvert Stik de gjør, medens han dog,
afholdende sig fra selv at tage Stikkene hjem,
høfligt og overbærende skyder Kortene over til
Ivan Ilitsch t’or at denne kan have Fornøjelsen af
at samle dem sammen, uden at behøve at ulejlige
sig med at række Haanden alt for langt ud efter
dem. — »Tror han maaske, at jeg er saa svag, at
jeg ikke engang kan taale at række Haanden ud
efter Kortene?" siger Ivan Ilitsch til sig selv, og i
det han glemmer hvad der er Trumf, stikker lian
sin Makker over, hvorved han ikke blot gaar tabt
af at gjøre Modparten slem. men selv sætter tre
Beter, og det værste er, at han ser, hvorledes
Michael Michåjlovitsch sidder og lider ved clet,
medens det er ham selv ligegyldigt. Værst af alt
er dog den Tanke: hvorfor det er ham ligegyldigt.
Gjæsterne se meget godt, hvor syg han føler
sig og siger til ham: „Vi kan gjerne holde op,
hvis De er træt. De skulde hellere hvile lidt." —
Hvile? Nej, han er aldeles ikke træt, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>