Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
for at gøre Indkjøb, saa han lod sine Sager bære
ind i Ivan Ilitsch’s Værelse, hvor denne ved
Hjemkomsten traf ham i Færd med at udpakke sin
Kuffert. Ved Lyden af Ivan Ilitsch’s Skridt løftede
Svogeren, en kærnesund Sangviniker, Hovedet lidt
op og saa’ et Øjeblik tavs paa ham. Den Maade,
hvorpaa Svogeren lige havde aabnet Munden til et
forundret Udraab, men pludselig greb sig i det,
var nok for Ivan Ilitsch til at aabenbare ham hele
den bitre Sandhed.
— Du finder nok, at jeg har forandret mig ?
— Ja . . . Du har forandret’ Dig.
Mere sagde han ikke, og hvor meget Ivan
Ilitsch end senere i Løbet af Samtalen forsøgte at
lede den hen paa sit Udseende, vilde Svogeren dog
ikke ud med Sproget. Imidlertid var Praskövja
Fjodorovna atter kommen hjem og Svogeren gik
nu ind til hende. Saa snart Ivan Ilitsch var
bleven alene, lukkede han Døren af og gav sig til
at se sig i Spejlet først en face og siden i Profil.
Saa tog han et Fotografi, hvorpaa han var
fotograferet sammen med sin Hustru. og
sammenlignede det med det Billede, der viste sig i Spejlet.
Der var foregaaet en overmaade stor Forandring. Saa
blottede han sin ene Arm lige til Albuen, saa’ paa
den, smøgede Ærmet ned igjen, satte sig i Sofaen
og blev saa mørk som Natten.
„Nej, det duer ikke!" sagde han til sig selv,
i det han sprang op og gik hen til Skrivebordet,
sotn laa fuldt af Aktstykker. Han tog det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
