Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Ivan Ilitseh rakte Haanden ud ef’ter noget. Peter
nærmede sig tjenstvilligt:
— Hvad ønsker Herren?
Uhiet.
Peter tog Uhret, som laa lige ved Siden af den
syge og rakte ham det.
- Halvni. Er man staaet op derinde?
Nej, endnu ikke. Vasili Ivänovitsch (det
var Sønnen) er gaaet i Gymnasiet, men Praskövja
Fjodorovna har givet Ordre til at vækkes, hvis
De skulde spørge efter hende. Befaler Herren?
— Nej, det kan være det samme. — „Man
kunde maaske prøve lidt Te," tænkte han ved sig
selv. — Ja, lad mig kun faa Te.
Peter gik hen imod Døren. Det gjøs i Ivan
Ilitseh ved Tanken om at blive alene, „Hvad skal
jeg finde paa for for at holde ham tilbage? Det
er sandt, Miksturen." — Peter, ræk mig
Miksturflasken. — .Hvem kan vide det, maaske kan
Miksturen dog alligevel hjælpe noget." Han tog Skeen
og drak. „Nej, den hjælper ikke. Det er kun
Vaas og Bedrag altsammen," sagde han ved sig
selv, saa snart han igjen fornam den bekjendte vamle
haabløse Smag af Miksturen. „Nej det er forbi
med at tro mere paa det. Men disse Smerter, som
aldrig vil høre op! Om det saa kun var for et
Øjeblik!" Han stønnede. Peter vendte om. —
Nej, gaa Du kun. Kom med Teen.
Peter gik. Da Ivan Ilitseh var bleven alene,
stønnede han endnu lydeligere end før, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
