Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
gaaet hen ved fem Verst. Han var begyndt at
blive varm, tog Jakken af, kastede den over Skuldren
og gik videre. Heden tog til; han saa’ op paa
Solen; det var allerede Frokosttid.
„Nu flk vi besørget den Tur," tænkte Paköm,
„men der er fire af dem i Døgnet; det er for
tidlig endnu at dreje af til Siden, lad mig lige saa
godt faa Støvlerne af med det samme." Han satte
sig, tog Støvlerne af, hængte dem fast ved Bæltet
og gik videre. Han havde nu betydelig lettere ved
at gaa. „Jeg gaar endnu en fem Verst," tænkte
han, „saa drejer jeg af til Venstre. Saadan Jord
har jeg sjelden set. Det vilde være Synd ikke at
tage det Stykke med." Men jo længere han gik,
desto bedre blev Jorden, og han vedblev stadig at
gaa lige frem. Da han igjen stansede for at se
sig om. var Højen næppe til at øjne; Folkene, som
stode paa den, vare ikke større end Myrer og ueden
for kunde man lige skimte noget, der glinsede i
Sollyset.
„Nu har jeg taget nok ad den Kant," tænkte
Paköm, „det er paa Tiden at jeg drejer af. Jeg
er ogsaa helt gjennemsvedt; jeg maa have noget
at drikke." Han stansede og gravede et nyt Hul,
som var betydelig større end de foregaaende. Da
han havde lagt Græstørverne i Bunke om det, løste
han Flasken af Bæltet og stillede sin Tørst,
hvorpaa han drejede bråt af til Venstre. Han gik og
gik, Strækningen, som han passerede, var bevokset
med højt Græs og Heden tog mere og mere til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
