Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om de saakaldte uskyldige Fornøielser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
noie at vogte sig for saadanne af Verden sacckaldcde indifferente,
ligegyldige og uskyldige Ting, saa ville de vist komme til at blive
iblandt dem, „som la?re altid og knnne aldrig komme til Sandheds
Erkjendclsc" (2 Tim. 3, 7.). Jeg kjcnder nogle Ercmpler paa
saadanne Mennesker, som have gjort en alvorlig Begyndelse med
at tjene Gud og som meente, at de ikle behovcde at gjore sig
nogen Samvittighed over at deeltage i en Dands, men som siden
efter deraf have folt saadan Skade for deres Sjcrl, at de med
Taarer have beklaget det og behovet lang Tid, inden de igjen
have kunnet vinde Fred i Hjertet. De, som endnu aldrig have
erfaret en rigtig Begyndelse til Forbedring, kan Intet domme
herom. De igjen, som erc komne lamgere i sin Christcndom og
crc blevne udrustede med aandcligc Krcrfter, ere for lcrnge siden
dode fra deslige Verdens daarligc Forlystelser, og kunne ligcsaalidet
have Lyst og Sands for Dands, som en forstandig Mand kan
begynde at lege med Drengene paa Gaden; ja istcdctfor at Verden
har sin Glwde i saadanne Ting, saa har den sande Christen den
storste Modbydelighed for dem, og det forekommer ham som om
Man vilde give ham ureent Vand at drikke, eftcrat han allerede
har ost af en rccn og levende Kilde. De rette Troende holde sig
til Panli Forskrift, 1 Cor. Ul, 23.: „Alt er mig tilladt, men
ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger."
Verden tcrnker aldeles ikke paa denne Regel, men misbruger den
chnstelige Frihed, seer igjennem Fingre med Kjsdcts Lyst og er
Andre til Forargelse. De Svage tage sig vel ogsaa stundom af
Übetamksomhcd en Frihed, idet de endnu ikke forståa, hvilken Skade
de derved kunne foraarsage sig selv og Andre, men visscligcn
have de, som ved Vanen ere svede i at adskille Godt og Ondt,
af Paulus lcrrt at stikke sig saa, at „de maa vcrre sin Ncrste til
Behag i det Gode, til Opbyggelse" (Rom. 1 5, 2.). Scrt endog,
at Nogen troede, hvad ham selv angaacr, at kunne dandse, uden
at bcgaa nogen Synd, saa var det dog ikke nyttigt, ikke til
Opbyggelse. Hvad enten Man er stcrrk eller svag i sin Christen
dom, saa maa Man altid ved ethvert sit Forehavende have den
Ovcrbeviisning i sit Hjerte, at det behager den Herre Gud i
Himlen; thi naar Hjertet ikke har denne Vished, da synder Man,
om end Sagen i og for sig ikke var syndig, hvilke disse Pauli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
