Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Ved de enkelte Deles Anstrængelser, hvorunder den hele Stok synes at vride sig næsten
ormformig, bliver Forbindelsen mellem dem meget lös, og ophorer tilsidst aldeles. Fra
oven af lösrive de sig, den ene efter den anden, og da viser den nüiere Iagttagelse, at
de virkelig have siddet oven i hverandre, som en Stabel Kopper, uden at der har
været nogensomhelst organisk Sammenhæng imellem dem.
Ere disse skaalformede Legemer aldeles lösnede fra hinanden, svömme de med
Medusernes sædvanlige, peristaltiske Bevægelser omkring i Vandet, og röbe i enhver
Henseende Overeensstemmelse med Meduser. Ligesom hos disse hænger der fra Midten
af deres underste hule Flade en forlængelig, som oftest fiirsidet Mund. Er denne
Mund meget udstrakt, har Dyret unægtelig Lighed med en Parasol eller Paraply.
Undertiden krænges Skiven saaledes, at den överste Flade bliver indhulet (concav) og den
nederste (convex) hvælvet, og det seer da ved en löselig Betragtning ud, som stod
Munden lodret paa Ryggen eller den överste Flade. — Maae vi end regne disse
Smaa-dyr, hvis besynderlige Fremkomst vi nu allerede kjende, til Meduserne, bliver der
dog liere Henseender, hvori de afvige fra den Meduse, der var deres Moderdyr (sml.
Fig. 29 og 25), fornemmelig i Dannelsen af Skivens Rand og de derfra nedhængende
Fangarme eller Randtraade, i Udbredningen af Skivens Kar og i Formen af Maven.
Men forfölge vi fremdeles Dyrets Væxt, ville vi inden kort Tid see disse Afvigelser
hævede, idet det meer og meer nærmer sig til det udvoxne Dyrs Form og Forhold
(see Fig. 25. 30). Under Væxten tiltage nemlig de 8 klövede eller indskaarne Lapper
kun meget lidet i Störrelse, medens Mellemrummene mellem dem tiltage stærkt,
og altsaa efterhaanden trænge Lapperne meget tilbage (see Fig 29). Til Klöften i
Lapperne, ligesom ogsaa til Midtpunktet af Mellemrummene mellem dem gaaer der fra
Midten afSkiven karagtige Organer, som Radier eller Straaler, og disse udstraalende Kar
staae indbyrdes i Forbindelse i Nærheden af Skivens Rand ved et Slags Kredskar eller
Ringkar, som dannes af Smaabuer, der gaae fra Enden af Mellemrummenes Straalkar
noget op paa Klöftens Straalkar, og som ere Dele af des mindre Circler, jo mindre eller
yngre Dyret er (sml. Fig. 27, 28, 29, og 31, 32. 33). Ligesom Buerne og
Mellemrummene forandre sig, begynder der at fremkomme særegne Organer paa den udvendige
Side af Buen, mellem denne og Skivens Rand; först danner sig nemlig midt for Buen
en Blære med et mörkere Indhold; kort efter en anden Blære paa hver Side af denne, og
senere flere. Eftersom Tallet stiger, forlænge de förstdannede sig, og træde efterhaanden
ud af Skivens Masse, först som korte Knuder, senere som Traade, der voxe meer og
meer, og saaledes bliver ved Mellemrumstykkets tiltagende Væxt Banden af Skiven
forsynet med lange, nedhængende, til alle Sider böielige og snoelige Fangarme (Fig. 30).
Dette er altsaa Fangarmenes Opstaaen eller Tilblivelsesmaade. Fuldkommen samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
