Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
store Æg, i hvilke ere alle Ægets væsenlige Dele, og disse Individer ere altsaa al betragte
som virkelige Hunner. Naar den tynde Æggehinde brister, fremkommer der en oval
noget langstrakt Yngel (Fig. 53 a. og 54), som er besat over hele Kroppen med
Fimre-haar*), og ved Hjelp af disse gjör den i Vandet allehaande glidende og dreiende
Bevægelser, idet den tillige sammentrækker og forlænger sin Kropform, saa at denne snart
er mere ægformet eller endog pæreformet, snart mere langstrakt og bagtil noget aftyndet.
Loven skjelnede hos denne Yngel en indre Huulhed, hvori var en dunklere Vædske, og
2 denne Huulhed omgivende Membraner, en indre uigjennemsigtig og en ydre glasklar.
Mnndaabning fandt han ikke, og det er vei heller ikke rimeligt, at der har dannet sig
en saadan paa dette Udviklingstrin. Efter nogen Tids frie Omsvömning i Vandet sætter
den sig fast til en eller anden större Gjenstand, et Tangblad f. Ex., trækker sig sammen
og antager en kredsrund Figur. Haarene höre da op at fimre, og den med dem besatte
Hud lægger sig som en tynd næsten gjennemsigtig Bræmme omkring det flade Dyr, i
hvis Midte sees en dunklere Plet, bestaaende af de i Vædsken tæt sammenstimlende
Smaakorn (Fig. 55). Over denne Plet hæver sig en svag rund Forhöining, der er
en Begyndelse til den opvoxende Polypstamme, idet den efterhaanden hæver sig lodret
fra den kredsdannede Udbredning, hvis Indhold samtidig hermed trækker sig sammen
og deler sig i 4 Lapper (Fig. 56). Disse ere, efter Loven, de förste Spor til de
Ud-löhere, Polypstammen som oftest udsender. I det Væxten ligesom fortsættes og standses
afvexlende, opstaae de Indsnöringer, som give Polvpstammen et ringet Udseende. Fig. 57
viser Stammen under dens begyndende Væxt; dens indre Huulhed med den deri
cirkulerende fiinkornede Vædske (der vei nærmest kan sammenlignes med en Næringssalt eller
Chylus) trænger sig opad og udvider de 2 den omgivende Membraner kölle- eller
kugle-formig. Den hvælvede Overflade af den ydre Membran afsondrer en tynd, i Begyndelsen
blod Overhud, som senere bliver fast og hornagtig, og saaledes dannes den ydre
hornagtige Skede eller Itör omkring disse Polypdyr, idet det kugleformede överste Partie
*) Dette Udtryk, som jeg allerede engang liar brugt, uden at erindre at forklare det, tillader jeg mig al
indfore i Skriftsproget. At fimre er nemlig paa godt Jydsk og jeg troer idet almindelige Folkesprog at bevæg«
sig saa hurtig og eensformig, at man neppe kan see den sig bevægende Gjenstand, men kun faaer Indtrykket
af Banen den beskriver; saaledes fimrer det i Luften imod Tordenveir; dernæst er det overfort paa
tilnærmende Bevægelser. Deu regelmæssige zitlrcndc eller rystende Bevægelse, man saa ofte sætter Benene i, naar
man strækker dem ud fra sia, hedder aL fimre med Benene. Lammet jimrer med Halen, naar det tager Die
o. s. v. Vi have altsaa den Fordeel, at vi ikke biot kunne faae et betegnende Navn paa Tydskernes
Flimmer-bewegung og Flimmerhaare, Fimrehaar og Fimrebevægelse, men at vi endogsaa have Verber for denne
særegne Maade at bevæge sig paa, nemlig al fimre og al fimre med. Det sidste bruges da om de Organer,
hvorved Dyret sættes i Bevægelse, det förste kan ifölge Talebrugen bruges ikke alene om Organernes
eiendommelige ziltrende Bevægelse, men ogsaa om bele Dyrets Bevægelse fra ei Sted (def fimrer omkring i
Vandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
