Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Iagttagelse ved deres Forplanteise. Uagtet alle Söpunge ere fastsiddende, ere deres
Unger dog fritsvömmende og forsynede med et særeget Svömmeredskab, en Art Ilale,
som de lig Frolarverne og Cercarierne svinge til Siderne af den ovale, budte Krop.
Saaledes er det idetmindste iagttaget bos alle de Söpunge, som sidde i Smaahobe eller
danne större Kolonier, i hvilke sidste Individerne ere saa nöie forenede ved en fælles
omgivende gelalinös eller membranös Masse (enveloppe), at man kunde fristes til at
betragte dem som nedsænkede i denne. IIos flere af de hertilhörende Slægter ere
desuden liere eller færre Individer af samme Störrelse og samme Form ordnede paa en
meget regelmæssig Maade, idet 6—8—10 saadanne ere grupperede paa tvende Sider af
en ret Linie, eller i Stjerneform omkring et fælleds Midtpunkt (f. Ex. Bolryllus), og
frembringe en fælleds Grube, til hvis ßegrændsning alle de om et saadant Punkt siddende
Söpunge bidrage, og i hvilken der findes Udförings-Aabninger for Tarmkanalen og
For-plantningsorganerne, saa at altsaa de ftildbaarne Æg eller Unger paa Grund af denne
Bygning maae samles i Gruben, inden de komme ud i Vandet. Maaske dvæle endog
Ungerne nogentid deri. for ligesom at ruges, inden de svömrne ud i Vandet; idetmindste
opholde de sig ofte i den i stor Mængde. At Yngelen som halede, fritsvömmende
Væsener forlader dette Bugningskammer iagttog Andouin og Milne Edwards allerede i
1828, og uafhængig af dem Sars (Beskrivelser og Iagttagelser 1835), og senere blev det
bekræftet af Dahjell (The new Edinb. philos. Journal 1839 Januar); men om disse
fritsvömmende Væseners fuldstændige Udvikling i deres tidligste Periode erholdt vi först noget
klart Begreb ved den’ ovennævnte större Afhandling af Milne Edwards, ifölge Iagttagelser
anstillede i 1834 og 1839. Efter at Ynglen er ud slup pen af Ægget har Milne Edwards
iagttaget dens Udvikling hver fjerde Time, og givet for hvert Tidsrum af 4 Timer en
Figur, som fremstiller Dyret med de i Tidsrummet stedfundne Forandringer. Ynglen er,
saaledes som Sars rigtigen fremstiller den, yderst omgiven af en tynd, vid Hud, der
hænger sækaglig om den, fordi de blödere, indre Dele have trukket sig tilbage fra den.
Disse indre Dele have iövrigt samme Form, som det sækagtige Hylster, kun udgaaer
der fra deres forreste Ende flere, i Enden knapformig udvidede, valtsedannede
Foryngelser, der naae selve Hylsteret, og hænge desto nöiere sammen med det ved Hjælp af
deres knapformede Ender, jo kortere Tid det er siden Ungen forlod Ægget. Det
er disse indenfor Huden omkring Forenden temmelig regelmæssig stillede Organer, som
forledede Sars til at antage, at der i Ægget var ikke et enkelt Foster, men en heel
Kreds eller Stjerner af Fostre. M. Edwards viser imidlertid, at disse knapdannede
Ud-vidninger tjene som Sugeskiver eller Sugegruber, naar Dyret, efterat have svömmet nogle
faa Timer i Vandet, hæfter sig til större Gjenstande, og bliver fastsiddende ligesom
Moderdyret. Först da begynder en Forandring i Udviklingen at gaae for sig. Forlængel-
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
