- Project Runeberg -  Forvandlinger /
16

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kendsgerninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Her løftede Advokatens Hustru sin Haand
afværgende, saa man et eneste Øjeblik saa en stor
Brillant funkle paa hendes Haand. Men Advokaten
nikkede venligt og beroligende til hende, tømte sit
Maraschinoglas, tændte en ny Cigaret og fortsatte:

Ligesom man andre Steder har sin
Saltmadstønde, har man i Sibirien sin Fisketønde. Kun er
Fisken i den ikke saltet, men gæret omtrent paa
samme Maade, som man gærer Kaal eller
Hoppemælk, hvilken sidste da som bekendt kaldes
Kumys. Disse gærede Spiser eller Drikke virker
berusende, hvad der yderligere forhøjer deres
Velsmag. Hvad nu specielt Fisken angaar, skæres den
i Stykker, kommes raa i Tønden og gærer til
Vinterbrug. Den smager ret krydret og lugter heller
ikke helt fersk. Fremmede maa derfor have Tid
til at vænne sig til den. Men har de først gjort det,
drømmer de ikke om andet end gæret Fisk. En
saadan Fisketønde findes i enhver ordentlig sibirisk
Flodboers Hus. Den fandtes altsaa ogsaa hos den
Embedsmandsfamilie, jeg lige omtalte. Hver Gang
vi kom til Aftensmaaltidet i Vinterens Løb, fik vi
ligesom de andre i Familien vort Stykke Fisk af
Tønden, og det smagte vidunderligt, da vi jo ikke
selv havde nogen Fisketønde i vor egen
Husholdning. Det skære Kød og den skarpe, syrlige Saft,
der var udviklet ved Gæringen, spiste vi med Skeen,
hvorpaa Benene omhyggeligt sugedes rene og
lagdes i en lille, pæn Bunke ved Siden af
Tallerkenen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free