Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tørne mod et Træ eller vælte ned ad en Skrænt
straks ved Kampens Begyndelse . . . . Og det vidste
Petrnscha! Han havde mere end en Gang haft Lej-
lighed til at anstille Betragtninger over den Slags
Ting. Derfor surrede han selv den mindste Rem,
saa den ikke kunde glide en eneste Fingerbred, om
man saa kørte lige til Moskwa i et Træk, som man
siger. ■
I det spæde Dagslys kunde jeg lige skimte Hing-
sten, da jeg gik henimod den. Jeg fik en underlig
Trang til at korse mig ved at se den staa, som den
stod. Men jeg gjorde det ikke, fordi Bonden, maa-
ske ogsaa Petrnscha, hvis han ikke vidste bedre,
kunde have misforstaaet det og troet, at jeg var
bange for den Smule Køretur med en ung og frem-
med Hingst og derfor paakaldte Himlens Beskyt-
telse.
— Færdig! sagde Petruscha og nikkede bekræf-
tende, da’ han havde trukket Optømmen gennem
Klokkeringen, for at den ikke skulde ringe inde i
Byen og ovenikøbet til Enspænderkørsel.
— Før den ud af Porten! sagde jeg og satte
mig ind i Slæden. Løkken i Enden af Piskeskaftet
havde jeg stukket om Haandleddet, saa Pisken
hang frit ned og var ved Haanden ved blot at gribe
en halv Vending bag ud. Linerne lod jeg, som jeg
ikke holdt i. Og saa førte Bonden Hingsten frem
mod den aabne Port. Petruscha skubbede bag paa,
for at Begyndelsen skulde gaa af sig selv. I Porten
rejste Hingsten Hovedet højt i den hvide Morgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
