Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovederne sammen i et dybt Mudderhul. Saadan
stod vi i Kres hele Vinteren og sov uden at røres
af Strømmen, der gled hen over vort Leje. Hvad
vi tænkte paa, mindes jeg ikke, men jeg tror nok,
det var af den Slags, der ikke tales om.
Vi vaagnede alle omtrent paa en Gang ved en
skurende Lyd gennem Vandet. Og da vi fik Mud-
deret gnedet af Øjnene og havde slugt det, der kli-
strede Munden sammen, saa vi kunde komme til
at sprøjte friskt Vand gennem Sprøjtehullerne, for-
nam vi, at det var Isen, der brød paa Floden. Det
var altsaa paa Tiden at rette Lemmerne, og det
gjorde vi. Ganske forsigtigt rørte vi Finnerne. En
af de yngre slog straks et uanstændigt Slag med
Halefinnen, saa det gøs gennem Bruskstrængen i
de gamles Ryg. Havde de kunnet, havde de rendt
de spidse Snuder i Siden paa den, der hvor der
ingen Benplader er, men deres Lemmer sov end-
nu, saa det snurrede, hare de rørte sig. Kun en
af os blev staaende med Hovedet i Mudderet, som
havde den ingenting hørt. Det var Oldermanden i
vor Flok. Sidste Foraar havde den jaget alle os
yngre bort, naar vi kom og vilde være med til at
lege hare en lille Smule med Æggene. Og nu stod
den uden at røre sig, skønt det snart var Legetid
igen. Hen mod sidste Sovetid var den noget mat af
det Mavesaar, den fik, da den en hvid Nat sprang
og slog Ottetaller oppe i Vandet om den grinagtige
skarpe Tingest, som paa sine Steder bliver hængt
ned til os. Den er saa skarp og glat, at man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
